Dekorativt billede af kantineleder Britta Dyrby

Britta Dyrby

Kantineleder

I kælderen under den centrale del af rådhuset i Ringkøbing ligger kantinen, hvor kantineleder Britta Dyrby synes, det er ’fedt, når folk kommer forbi og lige siger godmorgen’.

- Vi føler os som en del af huset, selvom arbejdsdagen hernede er meget anderledes end på resten af rådhuset, fortæller hun.

Fællesskab

Udenfor ’huset’ mødes nuværende og tidligere kantinemedarbejdere og pedeller privat et par gange om året til et måltid mad og en snak.

- Vi har et rigtigt godt sammenhold. Ikke kun arbejdsmæssigt, men også personligt, fortæller hun.

Hver formiddag holder kantinemedarbejderne og pedellerne da også kaffepause sammen. Dét er noget af det, der får Britta Dyrby til at trives på arbejdspladsen:

- Jeg går på arbejde med et smil hver dag, og jeg forestiller mig, at jeg går på pension fra det her job; i hvert fald, hvis det fortsætter med at være, som det er nu, forklarer hun.

Arbejdsdagen

Arbejdsdagen i køkkenet og i kantinen består i at modtage friske varer, snitte grøntsager til salatbaren, varme det lune tilbehør og smøre sandwiches og smørrebrød til 50-55 personers frokost.

Herudover er det også Britta Dyrby og hendes kollega, der servicerer kaffemaskinerne i huset, og som sørger for mødeforplejning. Og så har hun kontortid, hvor hun bestiller varer, betaler regninger og opdaterer kantinens smiley-ordning. Kontoret bag køkkenet er lille; det er da også ude blandt de øvrige medarbejdere på rådhuset, hun bruger det meste af tiden:

Ris og roser

- Vi møder mange mennesker hernede hver dag – og får både kritik og ros, fortæller Britta Dyrby og tilføjer, at vegetardagene f.eks. i starten gav lidt kommentarer.

- Selvfølgelig skal vi også have vegetardage, og det bliver vi ved med at have. Det er også som om, folk har vænnet sig til det nu.

Britta Dyrby er uddannet pædagog og har arbejdet på plejehjem og med rengøring, inden hun for fem år siden blev vikar i kantinen og senere også kantineleder.

- Jeg har lavet mad til private fester og sådan noget, men ellers blev jeg smidt ud i det fra den ene dag til den anden og havde f.eks. ikke mere forstand på budgetter end til husbehov. Men jeg har den tilgang, at det har jeg ikke prøvet før, så det skal nok gå. Og så er jeg nok ikke en person, der kan få stress. Vi tager det stille og roligt hernede og er ikke så bange for at lave fejl. Jeg kan se, at folk bliver glade for det, vi gør – og det betyder meget.