
Fra sygeplejerske til cybersikkerhed
Joan Nørremark har grebet mulighederne, når de opstod. Derfor har hendes vej mod jobbet som teamleder i kommunens IT & Digitalisering på ingen måde været den lige vej.
- Jeg har zigzagget mig frem til mit nuværende job i IT & Digitalisering, fortæller 40-årige Joan Nørremark.
For 10 år siden afsluttede hun en kandidatgrad i sygepleje på Aarhus Universitet. Inden da havde hun arbejdet som sygeplejerske på plejehjemmet Bakkely i Videbæk i tre år. Nu stod hun med et frisk bevis på, at hun også kunne arbejde med ledelse og søgte jobbet som leder af hjemmeplejen i Videbæk – en stilling, der udover det sygeplejefaglige bl.a. også bød på økonomiansvar, planlægning af vagtskemaer samt ansvaret for 60 faste medarbejdere og en del vikarer.
- Inden jeg søgte lederstillingen, tog jeg lige et realitetstjek og ringede til min tidligere leder for at høre, om hun kunne se mig som leder. Jeg var forbeholden, men de andre ledere omfavnede mig i en uofficiel mentorordning, og medarbejderne i hjemmeplejen tog virkelig godt imod mig. Der var en opbakning og en lyst til, at jeg skulle lykkes som en god leder, og der var ingen, der behandlede mig anderledes, fordi jeg kun var 30 år, fortæller hun.
Fra sygemelding til personalekonsulent
En længere sygemelding sendte Joan Nørremark til tælling i sensommeren 2017, og da hun var på vej tilbage, kunne hun ikke længere se sig selv i jobbet som leder:
- Jeg havde været igennem et kræftforløb og kunne mærke, at jeg ikke skulle tilbage til ledelse. Jeg var bange for, at jeg ikke kunne være leder på den måde, jeg gerne ville være en god leder på.
Da der samtidig åbnede sig en mulighed i kommunens Personaleafdeling, greb Joan Nørremark chancen og byttede lederjobbet ud med et barselsvikariat som personalekonsulent.
- Jeg arbejdede med overenskomster og arbejdstidsregler, som jeg havde administreret fra den anden side af bordet, så på den måde kom jeg med nogle kompetencer, som jeg kunne sætte i spil.
Ret hurtigt blev Joan Nørremark involveret i et analyseprojekt, der skulle effektivisere handicap- og psykiatri-området. Igen kunne hun bruge sine erfaringer med ledelsen af en decentral enhed. Gradvist blev hun kørt i stilling som projektleder for effektiviseringsprojektet, ligesom hun blev projektleder, da Personaleafdelingen skulle gennemføre et nyt vagtplansystem.
Fra Personale til IT
Undervejs tog hun første modul i projektlederuddannelsen på VIA-University, og da der ikke var udsigt til flere større projekter i Personaleafdelingen, blev hun fristet til at søge, da IT-afdelingen havde et ledigt projektlederjob.
- Jeg vidste nul om cybersikkerhed eller teknik, men det var projektlederdelen i jobbet, der trak, og måske derfor var jeg ikke forskrækket over, at det var i IT.
Derfor blev Joan Nørremark ansat som projektleder i kommunens IT- og Digitaliseringsafdeling – og er siden avanceret til stillingen som teamleder med ansvar for informations- og cybersikkerhed, GDPR og projektledelse.
Og hun er blevet taget godt imod:
- Mine nye kolleger har været virkelig overbærende med mig. De har da skullet forklare nogle ting, som er indlysende, når man kommer med en teknisk baggrund, men som ikke er indlysende for mig. Jeg kom med noget andet, og hvis vi er enige om, at vi vil spille hinanden gode, kan man godt løfte sig selv op på et område. Jeg har grundlæggende oplevet, at de andre også har villet spille mig god, så jeg også kunne bidrage til det fælles mål, siger Joan Nørremark og tilføjer:
- Jeg er hoppet ud på dybt vand mange gange karrieremæssigt – drevet af nysgerrighed og uden at have en klar strategi for min karriere. Men jeg er blevet grebet af organisationen hver gang og er ikke druknet i det.
Mod på ny retning
Til andre, der har mod på at skifte retning og afprøve nye fagområder, har hun også et godt råd:
- Man skal selv have nysgerrigheden og turde gå nye veje. Der er ingen, der har prikket mig på skulderen og opfordret mig til at søge videre, men hver gang, jeg har vendt mig mod noget nyt, har der været en villighed i organisationen til at prøve det af. Jeg er kun blevet bakket op og har ikke mødt nogen, der ville fastholde mig.